“Da jeg startede med at komme hos Louise, foregik det på hendes kontor i Århus. Men på et tidspunkt skiftede vi mødested til Mols, hvor vores samtaler har foregået indtil i dag. Samtalerne har foregået som gåture rundt i Mols bjerge og med øvelser i Horsemanship. Det at samtalerne foregår i naturen, har givet mig en helt ny oplevelse af terapi. Terapien hos Louise har betydet at jeg har fået styrket min egen selvbevidsthed og jeg føler, at naturen og terapiformen har givet mig et større mentalt råderum. I samtalerne i naturen, føler jeg mig mere mental fri og afslappet i samtalerne i forhold til samtaler på et kontor. Jeg får en fornemmelse af, at jeg som individ har mere plads og tid til at formulere hvem jeg er. 

Arbejdet med hesten har især givet mig noget nyt og brugbart. Når jeg forsøgte at lede hesten, kunne jeg mærke og genkende følelser fra min hverdag. Med Louises hjælp, i form af spørgsmål, blev jeg klar over hvordan følelserne hang sammen med min hverdag. Det har virkelig hjulpet mig at lære at kende følelsen i min krop, når jeg oplever hverdagen er svær, og hvad der kan hjælpe mig til at tackle de svære situationer. Jeg mærker en klar udvikling af min person og jeg kan varmt anbefale Louise til andre.”

Christoffer Olesen