“Jeg opsøgte terapi hos Louise, fordi jeg var kørt fast og havde svært ved at finde en psykolog, der virkelig forstod mig, det jeg oplevede, og de symptomer jeg stod med. Jeg fik anbefalet Louise af en ven, som selv havde været igennem et meget givende terapiforløb hos hende, og ganske rigtigt var der allerede fra første møde en god kemi og en klar følelse af at være i trygge hænder.
Det, jeg særligt har fået ud af forløbet, er en langt større forståelse for mig selv og for, hvad der ligger bag mine reaktioner. Louise var hurtig til at hjælpe mig med at afklare, om mine symptomer udsprang af stress, angst eller en kombination, og vi kunne dermed arbejde målrettet med det, der reelt udløste dem. Jeg har fået konkrete redskaber, som jeg stadig bruger i min hverdag.
Jeg har oplevet samarbejdet som meget nærværende, trygt og tillidsfuldt. De særlige rammer med naturen og sågar at arbejde med Louises heste har haft stor betydning for mig og har givet terapien en dybde og ro, som jeg ikke tidligere har oplevet.
Jeg vil anbefale Louise, fordi hun kombinerer høj faglighed med en helt særlig evne til at møde mennesker dér, hvor de er. Forløbet har hjulpet mig til bedre at forstå mig selv, finde mere ro og skabe en hverdag, der fungerer, også når livet indimellem vælter. Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, jeg har fået. Af hjertet tak!”

Mikkel Andersen