Opgavetyper:

  • Praksisudvikling af lærere og pædagoger (altid kombineret med parallelt ledelsesudvikling)
  • Teamudvikling mhp. at understøtte praksisudvikling
  • Supervision og udviklingssamtaler til medarbejdere, ledelse og psykologer i.f.m. autorisation
  • Foredrag, kurser, undervisning
  • Trivsels- og samarbejdsarrangementer
  • Vejledning og samtaler til familier, hvor barnet eller den unge er udfordret. Sammen med familien kan jeg deltage i samarbejde med skolen, daginstitution eller andre instanser.

 

Praksisudvikling hos lærere, pædagoger og ledelse

At skabe praksisudvikling med personale og ledelser i pædagogiske miljøer er helt naturligt blevet min spidskompetence med en baggrund som PPR psykolog i kombination med mit organisationspsykologiske virke.

At udvikle analytiske evner og modtage og give feedback

Praksisudvikling foregår i praksis og handler i høj grad om at træne de analytiske evner i komplekse multisystemiske miljøer, at kunne opfange feedback fra systemet, samt evnen til at kunne justere sin praksis, så systemet kommer i balance.

 

Vi skal helt tæt på praksis

At arbejde med praksisudvikling i praksis giver synlige resultater med det samme, idet videntilegnelse og omsætning af viden til praksis sker i en og samme bevægelse.

Når man som konsulent arbejder inde i praksisfeltet får kunden mulighed for at vise hvordan der arbejdes med praksisudviklingen, så den nødvendige feedback og justering kan gives for at holde praksisudvikling på rette spor.

 

Bæredygtig praksisudvikling

Bæredygtig praksisudvikling - fordre, at den enkelte medarbejder og det enkelte team oplever, at der arbejdes med udgangspunkt i deres konkrete oplevede udfordringer.

 

Bæredygtig praksisudvikling - fordre effektiv ledelse til at understøtte praksisudviklingen, samt effektiv ledelse til at understøtte forankringen

 

Fra systemisk teori til neuropsykologi

Jeg gør brug af de metoder og tilgange, som opgaverne kalder på. Jeg arbejder dog grundlæggende systemisk og når der arbejdes med at professionsudvikle lærere og pædagoger, der arbejder med at skabe inkluderende læringsmiljøer for børn og unge, er det neuropsykologiske og neuropædagogiske felt helt uundgåelige vidensområder.

 

 

 

 

Aktuelt

 

Pr. 01.01.2017 har jeg fået kontor i Ryesgade 10, 1,tv, 8000 Århus C. Jeg deler her kontor og samarbejder med nogle gæve kvinder:

Anne-Mette H. Knudsen

Kirsten Bundgaard

Dorthe Hölck